GratisUpload.dk midlertidigt nede

Halløj,

UPDATE: GratisUpload.dk er midlertidigt blevet placeret på en ny web-server indtil vores dedikerede server er køreklar. Læs mere her.

Servage.net har fra i går valgt at blokere for adgangen til GratisUpload.dk, da de var af den overbevisning, at den var i strid med deres betingelser for brug af service.

Jeg har allerede nu bestilt en ny server (dette bliver en dedikeret server), men afventer at den bliver oprettet. Herefter vil en komplet kopi af GratisUpload.dk blive lagt på denne server, hvorefter alt gerne skulle spille igen. Jeg forventer, at der vil gå op til en uge før alt er oppe at køre stabilt igen.

Med denne dedikeret server vil der muligvis også – i begrænset omfang – blive tilbudt hosting af hjemmesider, mail m.m. til små-penge.

Jeg beklager de problemer, som denne blokering måtte give, men håber på forståelse og fortsat anvendelse når systemet atter er oppe at køre.

13 kommentarer

  1. Rasmus:

    Nedern! Kommer filerne igen ?

    Fuck serverage.

    Gratisupload <3

  2. Kristian Ellebæk Frandsen:

    Hej Rasmus,

    Ja, filerne vil komme op igen. Jeg er i øjeblikket ved at downloade dem alle, således de kan komme på den nye server, når den en gang kommer op.

  3. mauran:

    øv for fanden . der er en masse ting jeg har på den

  4. Kristian Ellebæk Frandsen:

    Hej Mauran,

    Filerne skal nok komme op igen. Der er dog desværre ventetid på en dedikeret server, men så snart den er oppe vil filoverførslen begynde, således gratisupload.dk kan komme op igen hurtigst muligt.

    Det største problem fremover bliver dog økonomien i sitet. Den nye dedikerede server er betydelig dyrere end den løsning, som gratisupload.dk lå på før. Det betyder desværre også, at der helst skal flere penge ind via reklamer eller donationer. Jeg overvejer at åbne op for donationer via PayPal eller ewire – jeg ved dog ikke, om folk overhovedet har interesse i den form for “betaling”.

    Afhængig af hvor lang ventetid, der kommer på den dedikerede server, vil filerne evt. komme op på en host inden. Der vil dog kunne komme lange svar- og download-tider på denne host. Det vil dog ikke blive et alternativt medmindre leveringstiden på den dedikerede server bliver for høj.

  5. Pia:

    TAK! til Kristian Ellebæk Frandsen .. jeg synes det er fedt!

    Alle burde kunne vente en uge
    det er sq da ikke verdens undergang .. hmmmm *LOL*

  6. Rasmus:

    Okay ;)

    gratisupload.dk <3

  7. Malthe:

    Arg, shit.. Har sku lige fundet alletiders billed s;

  8. Mikkel:

    Øv har en masse billeder der på og har en masse ting jeg skal have ind

  9. Kristian Ellebæk Frandsen:

    Jeg har i weekenden været igang med at overføre filerne til en midlertidig løsning, som jeg har fået sat op.

    Det betyder dog, at der kan forekomme lange svartider, men forhåbentlig vil systemet kunne anvendes som tidligere.
    Samtidig betyder det, at der senere vil komme mere nedetid, når jeg skifter til den nye server, der forhåbentligt kommer op i løbet af denne uge.

    Selve web-serveren er endnu ikke opsat, men det vil ske i løbet af i dag.

    Jeg takker samtidig for jeres mange fine ord herinde. Det er rart at høre, at I er glade for at anvende denne service.

    Mere nyt kommer senere!

  10. Kristian Ellebæk Frandsen:

    Så er den nye midlertidige web-server køreklar og hoster allerede nu GratisUpload.dk ganske godt.

    God fornøjelse !

  11. Ress:

    NEDE! Jeg downloader op til 10 billeder HVER dag, jeg kan ikke leve uden GratisUpload.dk!
    Kommer den op igen?

    GratisUpload.dk <3

  12. Ress:

    ;)

  13. Kristian Ellebæk Frandsen:

    Hej Ress,

    Ja, det gør den i hvert fald. Som det er lige nu, så arbejder jeg på at få den online på den nye server.
    Det kan du følge med om på http://blog.frande.dk/2008/05/14/gratisuploaddk-flytter-til-ny-server/ !

Skriv en kommentar