Arkiv for kategorien ‘GratisUpload.dk’.
29. april 2009 10:35
Halløjsa,
Så er GratisUpload.dk atter blevet flyttet til en ny server. Årsagen er at den gamle server var placeret i USA, hvilket gav lange svartider, ringere download-hastigheder m.m.
Den nye server er i stedet placeret i Tyskland, og man kan allerede nu mærke hastighedsforskellen.
Alt data er gået flyttet med, så der er intet gået tabt.
God fornøjelse !
4. september 2008 17:11
Halløjsa,
Så har jeg frigivet den nye version af GratisUpload.dk.
Den nye version har primært fået et kæmpe face-lift. Dermed er det tunge grimme design fjernet og i stedet erstattet af et let design, der ikke indeholder for mange elementer.
Samtidig tilbyder den nye version desuden mulighed for at uploade op til 5 filer på samme tid samt mulighed for at se en side-inddelt filliste.
Det gamle system lavede system-genererede filnavne. Det er i den nye version ændret, således det oprindelige filnavn medtages i systemet og går igen, når man vælger at downloade filen.
Oplever du fejl på sitet, så send mig venligst en e-mail, så jeg kan rette det. Send fejl til info@gratisupload.dk.
God fornøjelse med den nye version !
30. august 2008 8:07
Du læste rigtigt! I næste uge vil jeg launche en ny version af GratisUpload.dk.
Versionen vil byde på en drastisk design-forbedring samt mulighed for at uploade flere filer af gangen.
Jeg har desværre været nødsaget til at fjerne nogle af de features, som jeg oprindeligt ønskede, der skulle med i den nye version og i stedet vil jeg lade disse komme løbende.
Den primære funktionalitet virker dog, så jeg håber, at design-ændringerne trods alt vil komme jer til gode i form af bedre overblik på sitet.
Helt præcist hvornår i næste uge sitet vil komme op er dog uvist, men et godt bud vil være midt eller sidst i næste uge.
God weekend !
14. maj 2008 7:29
Hej,
** GratisUpload.dk er atter oppe og køre. Denne gang forhåbentligt permanent! God fornøjelse! **
Så er flytningen af GratisUpload.dk atter gået igang. Denne gang flytter vi til den – forhåbentlig – endelig server, der skal hoste GratisUpload.dk i fremtiden.
Der er dog desværre sket det, at vores midlertidig server faktisk brændte sammen i går. Alle nye filer (siden flytningen til den midlertidige server) er derfor desværre gået tabt. Af samme årsag er GratisUpload.dk også nede og henviser i stedet til dette indlæg i min personlige blog.
Jeg går i dag i gang med at flytte filerne til den nye server. Jeg forventer at dette tager 1 – 2 dage alt i alt, hvorefter alt gerne skulle virke igen og klar til jeres upload af filer.
Jeg beklager meget ulejligheden og de problemer, som dette måtte skabe for jer.
5. maj 2008 11:47
Så er GratisUpload.dk atter kommet op igen – dog kun midlertidigt.
GratisUpload.dk har tidligere været nede i en længere periode, men er nu blevet placeret på en midlertidig web-server indtil vores nye dedikerede server er køreklar (forhåbentligt i denne uge).
Da denne løsning kun er midlertidig vil der kunne forekomme lidt længere svartider end normalt, samtidig kan det også være, at der opstår diverse små-fejl rundt omkring på sitet. Upload-funktionen skulle dog virke, samt visning/download af filer virker også.
God fornøjelse !