Stop dog de sirene-lyde i radioen!

Halløj,

Nu er jeg ved at være godt træt af de pisse radiospots o.lign., hvor der indgår sirene-lyde, der nærmest er identiske med sirene-lydende fra f.eks. en politibil, ambulance osv.

Hvorfor fanden skal de bruges i radioen også? Jeg synes, at det er svært nok, at høre de lyde, når der faktisk kommer en ambulance, men skal vi nu også forvirres ved at de kommer i radioen. Den anden dag kom en reklame i radioen, mens jeg kørte bil, hvor der netop blev anvendt en sirene-lyd, og straks kiggede jeg alle mulige steder for at finde ambulancen indtil jeg fandt ud af, at det kom fra radioen. Jeg mener endda radio-spottet var fra Rådet for større færdselssikkerhed. Ja, flot! Der bli’r da virkelig bidraget med færdselssikkerhed i den reklame der…

Så fik jeg min nye bil

Endelig! Efter måneders ventetid fik jeg i tirsdags endelig min nye bil – Opel Corsa Sport 1.7 CDTI, 5 dørs.

Efter allerede nu at have kørt en hel del i den, er jeg ikke andet end imponeret over den. Den kører som en drøm, og er præcis som jeg havde forventet. Den rykker fantastisk, og man kan virkelig mærke, når turboen sætter igang.

Jeg har taget nogle billeder af den, så der er mulighed for at se den.
Billede 1 Billede 2 Billede 3 Billede 4 Billede 5

Så er der bestilt bil

Halløj,

Det er ved at være noget tid siden, at jeg har fået skrevet herinde, men det skyldes primært, at jeg har kæmpet med at få load-tiden af blog.frande.dk i top igen. Min udbyder har desværre haft nogle problemer, men det tyder på, at det er løst nu.

I mellemtiden har jeg været igang med at kigge på bil. Det er endt med, at jeg har bestilt mig en sprinterny Opel Corsa Sport 1.7 CDTi 5 dørs. Jeg har bestilt bilen i sort. Jeg glæder mig super meget til at få den – det bliver helt anderledes at få sin egen bil, som er disponible, når jeg ønsker det. Leveringsdatoen bliver mandag i uge 30, så der er lang ventetid, men det passer med, at jeg kommer fra ferie uge 29.

Ellers er der ikke sket det store den senere tid. Foruden arbejdet er der stadig fester i weekenden, men får da også nydt det rigtig gode vejr, som vi har haft.