GratisUpload.dk flyttet til ny server

Halløjsa,

Så er GratisUpload.dk atter blevet flyttet til en ny server. Årsagen er at den gamle server var placeret i USA, hvilket gav lange svartider, ringere download-hastigheder m.m.

Den nye server er i stedet placeret i Tyskland, og man kan allerede nu mærke hastighedsforskellen.

Alt data er gået flyttet med, så der er intet gået tabt.

God fornøjelse !

Ny version af GratisUpload.dk frigivet.

Halløjsa,

Så har jeg frigivet den nye version af GratisUpload.dk.

Den nye version har primært fået et kæmpe face-lift. Dermed er det tunge grimme design fjernet og i stedet erstattet af et let design, der ikke indeholder for mange elementer.

Samtidig tilbyder den nye version desuden mulighed for at uploade op til 5 filer på samme tid samt mulighed for at se en side-inddelt filliste.

Det gamle system lavede system-genererede filnavne. Det er i den nye version ændret, således det oprindelige filnavn medtages i systemet og går igen, når man vælger at downloade filen.

Oplever du fejl på sitet, så send mig venligst en e-mail, så jeg kan rette det. Send fejl til info@gratisupload.dk.

God fornøjelse med den nye version !

GratisUpload.dk flytter til ny server

Hej,

** GratisUpload.dk er atter oppe og køre. Denne gang forhåbentligt permanent! God fornøjelse! **

Så er flytningen af GratisUpload.dk atter gået igang. Denne gang flytter vi til den – forhåbentlig – endelig server, der skal hoste GratisUpload.dk i fremtiden.

Der er dog desværre sket det, at vores midlertidig server faktisk brændte sammen i går. Alle nye filer (siden flytningen til den midlertidige server) er derfor desværre gået tabt. Af samme årsag er GratisUpload.dk også nede og henviser i stedet til dette indlæg i min personlige blog.

Jeg går i dag i gang med at flytte filerne til den nye server. Jeg forventer at dette tager 1 – 2 dage alt i alt, hvorefter alt gerne skulle virke igen og klar til jeres upload af filer.

Jeg beklager meget ulejligheden og de problemer, som dette måtte skabe for jer.

GratisUpload.dk midlertidigt oppe igen

Så er GratisUpload.dk atter kommet op igen – dog kun midlertidigt.

GratisUpload.dk har tidligere været nede i en længere periode, men er nu blevet placeret på en midlertidig web-server indtil vores nye dedikerede server er køreklar (forhåbentligt i denne uge).

Da denne løsning kun er midlertidig vil der kunne forekomme lidt længere svartider end normalt, samtidig kan det også være, at der opstår diverse små-fejl rundt omkring på sitet. Upload-funktionen skulle dog virke, samt visning/download af filer virker også.

God fornøjelse !

Opdatering af GratisUpload.dk

Indenfor de næste 3 – 6 måneder vil GratisUpload.dk bliver redesignet og rekodet. Der arbejdes allerede på højtryk i min fritid for at få sitet klar.

Alt i alt betyder det, at der vil komme et noget mere brugervenligt design af GratisUpload.dk, samt der vil komme en række nye features til.

De nye features vil bl.a. være mulighed for at gøre filer private, mulighed for selv at fjerne sine uploadede filer m.m.

Samtidig vil en række nuværende features forsvinde, såsom begrænsningen af antal uploads pr. dag.

Opdateringen kommer da der i dag er større og større efterspørgsel efter GratisUpload.dk’s service. Igennem de sidste måneder har der været et stigende antal besøgende, samt der er set en stor stigning i antallet af uploadede filer og størrelsen på disse filer.

Allerede i dag har jeg valgt at højne for størrelsen af filuploads. Det betyder at der fra dags dato nu kan uploades filer på op til 300 MB.

Mere nyt vil komme senere !